South Denmark European Office logo
Kontakt     Presse Skift til den danske udgave Switch to English version Auf Deutsch





DELTAG I EU SUSTAINABLE ENERGY WEEK 2015

Sæt kryds i kalenderen 15.-19. juni 2015, hvor EU Sustainable Energy Week finder sted i Bruxelles. Deltag også i konkurrencen Sustainable Energy Europe Awards. Tilmeldingsfrist 28. februar 2015.

EU Sustainable Energy Week er en platform for debat og erfaringsudveksling mellem eksperter, politiske beslutningstagere, virksomheder og private forbrugere inden for energiområdet. Eventen har til formål at fremme Europas overgang til et effektivt, kulstoffattigt og konkurrencedygtigt energisystem ved at udvikle kulstoffattige energiteknologier og udnytte energien effektivt. Helt konkret er det hensigten at hjælpe EU og medlemsstaternes politiske beslutningstagere til at nå EU’s energi- og klimamål. Det gør eventen ved at:

  • Indgå i en overordnet dialog med interessenter og borgere om bæredygtig energi for at modtage feedback på og yderligere styrke gennemførelse af politikken
  • Indlede nye alliancer, der inspirerer nye innovative projekter
  • Fremvise god praksis og bæredygtige energiteknologier 

Læs mere om EU Sustainable Energy Week 2015 her.

Sustainable Energy Europe Awards

Siden 2006 har EU-Kommissionen belønnet de bedste projekter inden for vedvarende energi i forbindelse med konkurrencen Sustainable Energy Europe Awards. Konkurrencen er nu åben for tilmelding. Hvis du gerne vil sprede historien om din virksomheds indsats for at spare på energien, eller synes, at din by fortjener mere anerkendelse og synlighed for dens præstationer inden for vedvarende energi, er konkurrencen lige noget for dig.

Tilmeldingsfristen er den 28. februar 2015. Tilmeld dig her.

 

12. december 2014