South Denmark European Office logo
Kontakt     Presse Skift til den danske udgave Switch to English version Auf Deutsch





BEKÆMP VOLD MOD KVINDER OG BØRN

Der er mulighed for at søge midler til projekter, der forebygger, informerer om og bekæmper vold mod kvinder og børn. Deadline: 3. juni 2015.

Programmet Rettigheder og Unionsborgerskab støtter med denne indkaldelse projekter, som tager fat på problemet med vold mod kvinder og børn, som udspringer af kulturelle vaner som omskæring af piger, tvangsægteskab, og såkaldt æresvold begået mod kvinder og børn.

Hvad støtter EU?

EU støtter projekter, som arbejder med en bred tilgang til området og inkluderer for eksempel sundhedssektoren, politiet, offerrådgivning og uddannelsessektoren. Det handler om projekter, som øger opmærksomheden på problemet, og som kan være med til at ændre holdningen i relevante grupper i samfundet. Indkaldelsen støtter aktiviteter inden for:

  • Gensidig læring, udveksling af gode erfaringer og samarbejdsaktiviteter
  • Aktiviteter, der skaber opmærksomhed og informerer om sagen

Hvem kan deltage?

Offentlige og private organisationer. Internationale organisationer. Organisationen skal være non profit. Der skal minimum være organisationer fra tre forskellige lande med i et projekt.

Hvor meget?

Man ansøger om mindst 75.000 euro. Der er i alt 4,5 mio. euro i puljen under denne indkaldelse.

Deadline: 3. juni 2015

Læs mere her